Bekræftet: Sadio Mané får nummer 10 i Liverpool
Liverpool vinkede i januar farvel til klubbens nummer 10, Philippe Coutinho.
Siden da har det ikoniske trøjenummer været ledigt, men det er der i dag blevet lavet om på.
På klubbens officielle hjemmeside skriver Liverpool, at Sadio Mané fra den kommende sæson vil iføre sig 10-tallet.
Senegaleseren har optrådt i nummer 19, siden han kom til klubben i 2016, men han følger nu i fodsporene på spillere som Michael Owen, John Barnes, Luis Garcia og Philippe Coutinho, der alle har båret nummer 10.
Franske L'Equipe har tidligere på sommeren fortalt, at Lyons Nabil Fekir havde udset sig nummer 10 i Liverpool, men aftalen med franskmanden faldt som bekendt til jorden.
Sadio Mane will wear the No.10 shirt for #LFC for the 18/19 season. https://t.co/Z1oIR836lM pic.twitter.com/9wGXMiJtH0
— Liverpool FC (@LFC) 20. juli 2018