Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Sådan er det nye regelsæt for hånd til bolden, straffespark og frispark

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.03.2019 Kl. 10:42
IFAB har nu udgivet en mere detaljeret gennemgang af regelændringerne, der træder i kraft fra næste sæson.

The International Football Association Board (IFAB) meldte sidste uge ud, at en række regelændringer angående hånd til bolden, frispark, straffespark og indskiftninger vil træde i kraft fra 2019/20-sæsonen.

IFAB har nu udgivet en mere detaljeret gennemgang af det nye regelsæt, der vedrører ædringerne til frispark, målspark, dommerkast, straffespark og målfejlringer.

Hånd til bolden

At sætte hånd til bolden med overlæg er stadig ulovligt.

De følgende hånd til bold-situationer er stadig ulovlige, selvom de hænder ved et uheld, og der vil blive tildelt et frispark:

– Bolden går i mål efter at have ramt en angribende spillers hånd/arm.

– En spiller får kontrol over bolden, efter den har rørt hans hånd/arm, hvorefter han scorer eller skaber en målscoringsschance.

– Bolden rører en spillers hånd/arm, som har gjort spillerens krop unaturligt større/bredere.

– Bolden rører en spillers hånd/arm, som er over skulderhøjde.

De følgende situationer vil som regel ikke være et frispark, medmindre en af de ovenstående situationer har fundet sted.

– Bolden rører en spillers hånd/arm direkte fra deres eget hoved/krop/fod eller hovedet/kroppen/foden af en anden spiller tæt på.

– Bolden rører en spillers hånd/arm, som er tæt på deres krop og ikke har gjort deres krop unaturligt større/bredere.

– Hvis spilleren falder, og bolden rører deres hånd/arm, når den er mellem kroppen og jorden for at støtte deres krop (så længe den ikke er udstrakt for at gøre kroppen større/bredere)

– Hvis målmanden forsøger at cleare et indkast eller spark fra en holdkammerat, men fejler, hvorefter målmanden så må bruge hænderne.

Dommerkast

– Hvis spillet stoppes i straffesparksfeltet, vil bolden blive smidt foran målmanden.

– Hvis spillet stoppes udenforr straffesparksfeltet,  vil bolden blive smidt til en spiller fra det hold, som sidst røte bolden.

– I alle tilfælde skal spillerne fra begge hold være mindst 4 meter fra situationen.

– Hvis bolden rører dommeren og går i mål, boldbesiddelsen skifter eller et lovende angreb starter, vil et dommerkast blive tildelt.

Frispark:

– Når der er en mur på tre forsvarere eller mere, er angriberne ikke tilladt indenfor en meters radius af muren. Sker det, vil der blive tildelt et indirekte frispark til det andet hold.

– Når det forsvarende hold tager et frispark i eget straffesparksfelt, er bolden i spil, når sparket er taget. Bolden behøver ikke forlade straffesparksfeltet, før spillet kan fortsætte. 

Målspark: 

– Bolden er spillet, når et spark er taget. Bolden behøver ikke forlade straffesparksfeltet, før sparket tæller. 

Fejringer: 

– Man får nu også gult kort, hvis man fejrer på forbudt vis, eksempelvis fjerner sin trøje, selvom målet efterfølgende bliver underkendt.

Straffespark:

– Et holds straffesparkstager kan modtage kort behandling fra lægestaben, inden han tager selve sparket.

– Målmanden må ikke røre stoplerne, overlæggeren eller nettet.

– Målmanden må ikke stå bag mållinjen og skal som minimum have én fod på mållinjen, når sparket bliver taget.

Indskiftninger

– En spiller, som bliver udskiftet, skal forlade banen ved det nærmeste sted på sidelinjen eller baglinjen. 

Annonce