Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Rashford trækker sig fra engelsk landsholdslejr med skade

Af Kalle Thue Gregersen
21.03.2019 Kl. 17:29
Gareth Southgate bekræftede på dagens pressemøde, at Marcus Rashford er blevet sendt hjem til Manchester United og kommer altså ikke til at spille de kommende to landskampe.

På fredag skal England møde Tjekkiet, og mandag er modstanderen Montenegro, men opgørene bliver altså uden Marcus Rashford, som er rejst hjem til Manchester United i forbindelse med en ankelskade. 

Gareth Southgate bekræftede på dagens pressemøde, at den formstærke Manchester United-profil er vendt tilbage til klubben for at få behandling. 

– Han har været sammen med lægestaben hele ugen. Det står nu klart for os, at han ikke er klar til kampene, så vi har sendt ham tilbage til hans klub. Han spiller ikke de to kommende kampe, konstaterede den engelske landsholdstræner på pressemødet ifølge Manchester Uniteds officielle hjemmeside. 

 

 

Annonce