Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Premier League giver Scudamore 42,2 millioner over tre år

Af Morten Bruun Jørgensen
15.11.2018 Kl. 14:12
Premier League er blevet enige om at betale Richard Scudamore £5 millioner efter englænderens stop som direktør for Premier League.

I de seneste dage har der været stor polemik om Premier League-klubbernes betaling til Richard Scudamore. Og tidligere i dag opfordrede fodboldfansenes forbund (FSF) klubber til ikke at betale den afgående Premier League-chef.

Det er dog nu sket.

I et statement fra Premier League lyder det, at Richard Scudamore vil blive betalt £5 millioner – svarende til 42,2 millioner kroner – over de kommende tre år. Samtidig fortsætter han med at stille sin viden til rådighed for Premier League og den nye chef, Susanna Dinnage.

Premier League-klubberne begrunder valget af betalingen med, at det er som tak for Richard Scudamores indsats gennem de seneste 19 år, hvor han har været direktør.

Annonce