Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Premier League dropper 'Project Big Picture'

Af Jeppe Augustsen
14.10.2020 Kl. 15:47
Premier League oplyser, at man ikke vil gå videre med diverse forslag i 'Project Big Picture'.

I søndags blev planerne for 'Project Big Picture' lækket af den engelske presse.

Med Liverpool i førersædet og Manchester United med som opbakning kom de med nogle forslag, som skulle revolutionere engelsk fodbold.

Et af forslagene lød bl.a. på at skære antallet af hold i Premier League, så der i fremtiden skulle være 18 hold – du kan læse mere om forslagene her.

I dag har klubberne haft møde med Premier League og FA, og det er nu blevet bekræftet, at man ikke vil gå videre med forslagene i 'Project Big Picture'.

– Alle 20 Premier League-klubber blev i dag anonymt enige om, at man i Premier League og FA ikke vil godkende eller gå videre med 'Project Big Picture', oplyser Premier League på dens hjemmeside.

– Aktionærer i Premier League blev enige om at arbejde sammen som et kollektiv med 20-klubber og lave en strategisk plan for fremtidens struktur og finansiering af engelsk fodbold.

Der oplyses yderligere, at man arbejder på at lave en økonomisk hjælpepakke, som skal sikre, at klubber i League 1 og League 2 ikke går konkurs som konsekvens af Covid-19-pandemien. Det samme vil man gøre med Championship-klubberne. 

Annonce