Bekræftet: PL-manager kørt på hospitalet
Roy Hodgson skulle torsdag eftermiddag have holdt pressemøde, men det blev aflyst. Crystal Palace oplyste, at det skyldtes sygdom.
Nu kan Crystal Palace så fortælle, at den 76-årige manager har været en tur på hospitalet. Her er han i gang med at blive undersøgt.
Klubben bekræfter også, at Hodgson er i en stabil tilstand.
– Alle i klubben sender deres bedste tanker til Roy med et håb om, at han hurtigt bliver rask, skriver Crystal Palace på det sociale medie X.
Crystal Palace håber også, at den aldrende manager er i stand til at vende hjem igen i dag. Det kræver dog, at han først får lov af lægerne, skriver The Telegraph.
Tidligere i dag lød meldingen fra Fabrizio Romano, at Crystal Palace har besluttet sig for at fyre ham. Derudover har klubben også udpeget afløseren for ham. Læs mere her.
På nuværende tidspunkt er der dog ikke meldt noget ud om en fyring fra Crystal Palace.