Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Nu er han fortid i Liverpool

Af Emil Plovgaard
14.07.2025 Kl. 18:55

Liverpool fortsætter med at rydde op på målmandsposten denne sommer. Efter Caoimhin Kellehers skifte til Brentford, er endnu en keeper nu fortid i klubben.

Den 22-årige polak Jakub Ojrzynski, der kom til Liverpool i 2019, har fået en permanent kontrakt i svenske Örebro SK. Hans kontrakt med Liverpool udløb tidligere på sommeren, og han blev derefter ledig.

Ojrzynski har aldrig fået debut på førsteholdet, men han var udtaget til truppen i Premier League i 2020/21-sæsonen under Jürgen Klopp.

Nyt kapitel i Sverige

Örebro bekræfter handlen og roser den 196 cm høje målmand for sine reflekser og evner i luften. Sportsdirektør Enes Ahmetovic udtaler:

– Vi får en keeper med stærke reflekser og stor rækkevidde. Han er atletisk trods sin højde.

Ojrzynski selv siger:

– Jeg glæder mig til at møde holdkammeraterne og komme i gang med det hårde arbejde. Jeg håber på at vise mine bedste kvaliteter på banen.

Med navne som Viteslav Jaros, Giorgi Mamardashvili og Freddie Woodman i kulissen – og Harvey Davies på vej næste sommer – var der ikke længere plads til Ojrzynski i Liverpool-truppen.

Selvom tiden på Anfield ikke bød på debut, har Ojrzynski udviklet sig i klubbens akademi og været på flere lejeophold. Nu får han muligheden for at genstarte karrieren i Allsvenskan.

Samtidig giver Brentford nu en hentydning om, at et stort skifte er ved at nærme sig. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce