Bekræftet: Nicklas Bendtner på plads i Nottingham Forest
Nicklas Bendtner var tidligere på sommeren meget tæt på at komme til Premier League, da Hull City var millimeter fra at hente danskeren. Steve Bruces exit hos oprykkerne aflyste dog skiftet.
Senere er også Sunderland blevet meldt interesserede i Bendtner, ligesom flere Championship-klubber. Nu står det klart, at angriberens fremtid ligger i Nottingham Forest.
Forrests ejer og chairman Fawaz Alhasawi bekræfter på Twitter, at danskeren har skrevet under på en toårig kontrakt.
Please welcome Nicklas Bendtner who has joined #NFFC on a two-year deal
— @FAWAZ_ALHASAWI (@fawaz_alhasawi1) 7. september 2016
Nicklas Bendtner har været uden kontrakt siden han forlod Wolfsburg.
Danskeren, der inden længe bliver præsenteret på et pressemøde i Championship-klubben, har en fortid i blandt andet Arsenal og Sunderland.