
Kieran Trippier var den første signing under de nye Newcastle-ejere i slutningen af 2021, nemlig den statsejede saudiarabiske investeringsfond, Public Investment Fund of Saudi Arabia (PIF).
Dengang hentede man den engelske højreback i Atlético Madrid.
På daværende tidspunkt lå Newcastle til nedrykning, men nu er billedet noget helt andet for The Magpies.
For Newcastle befinder sig i skrivende stund på tredjepladsen i Premier League, hvor der er udsigt til Champions League-fodbold.
Nu har Kieran Trippier skrevet under på en kontraktforlængelse, hvilket betyder, at forsvarsspilleren bliver i klubben indtil sommeren 2025.
Det bekræfter de på deres hjemmeside.
Den tidligere Tottenham-spiller har hjulpet Magpies med at få 16 clean sheets på tværs af alle turnerninger i løbet af 2022/23-sæsonen, herunder 12 i Premier League, hvor han også registreret seks assists.
32-årige Trippier siger til klubbens hjemmeside:
- Jeg er meget glad for, at jeg har forlænget min kontrakt her. Jeg har en masse tak til manageren, ejerne, fansene og mine holdkammerater.
- Da jeg først ankom her, fik de mig til at føle mig så velkommen, og jeg vil gerne hjælpe klubben med at opnå store ting. Det er et positivt øjeblik for os spillere i klubben, og der er ingen steder, jeg hellere vil være.
We are delighted to announce that Kieran Trippier has extended his contract until the end of the 2024/25 season!
— Newcastle United FC (@NUFC) January 27, 2023