Bekræftet: Mertesacker indstiller karrieren i 2018 - får ny rolle i Arsenal
Per Mertesackers nuværende kontrakt med Arsenal udløber den 30. juni 2018.
Han er dermed en sidste sæson i Arsenal-trøjen, og på klubbens hjemmeside oplyser man, at tyskeren indstiller karrieren, når 2017/18-sæsonen er færdigspillet.
Arsenal oplyser yderligere, at Per Mertesacker har takket ja til jobbet som akademi-manager, som i øjeblikket varetages af Luke Hobbs.
– Per er en fantastisk person og et fantastisk forbillede for unge spillere. Han tænker over spillet og vil gerne hjælpe de unge spillere med at indfri deres potentiale. Han bliver en inspirerende figur for akademiet, siger Arsene Wenger.
– Det bliver et nyt og spændende kapitel i mit liv, og jeg er meget glad for, at jeg forbliver en del af Arsenal-familien. I denne sæson vil stadig have fuldt fokus på holdet og ser frem til en succesfuld sæson på banen. Herefter vil jeg hjælpe de unge spillere til at blive gode nok til at spille på førsteholdet, lyder det fra Per Mertesacker.