Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Massefyringer i Aston Villa efter Gerrard-fyring

Af Jeppe Augustsen
21.10.2022 Kl. 09:00
Aston Villa har meddelt, at flere personer fra Steven Gerrards stab også er blevet fyret.

Steven Gerrard er den seneste manager, der har fået sparket i denne Premier League-sæson.

Efter torsdagens 0-3-nederlag til Fulham valgte Aston Villa-ledelsen at fyre Steven Gerrard.

Han er dog ikke den eneste, der forlader Villa Park.

Aston Villa oplyser i dag, at flere personer fra Steven Gerrards stab også forlader klubben.

Her er der tale om Gary McAllister, Neil Critchley, Tom Culshaw, Jordan Milsom og Scott Mason.

Ydermere oplyser Aston Villa, at det bliver førsteholdstræner, Aaron Danks, der skal stå i spidsen for holdet i weekendens kommende kamp mod Brentford, mens man fortsætter jagten på en erstatning for Steven Gerrard.

– Processen for at hente en ny træner er i gang, og vi vil opdatere fansene så hurtigt som muligt, lyder meldingen.

Annonce