Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Manchester United idømt stor bøde

Af Emil Plovgaard
06.04.2023 Kl. 16:15
Manchester United er blevet straffet hårdt.

Manchester United er blevet idømt en bøde på 65.000 pund af det engelske fodboldforbund, FA. Det svarer til 552.000 kroner.

Det oplyser det engelske fodboldforbund skærtorsdag aften.

Bøden stammer fra kampen mod Fulham, hvor klubben ikke var i stand til at få sine spillere til at opføre sig ordentligt i det 71. minut af FA Cup-opgøret den 19. marts.

LÆS OGSÅ: Manchester United sætter spiller til salg efter skænderi

Det er en af de største bøder i indeværende sæson, som De Røde Djævle er blevet idømt.

Udfaldet kommer på baggrund af, at Manchester United i sidste måned blev sigtet af FA for at omringe kampens dommer, Chris Kavanagh.

Her appellerede hjemmeholdets spillere for, at der var hånd på bolden, efter at Kavanagh oprindeligt havde tildelt et hjørnespark til United.

Kavanagh ændrede efterfølgende sin beslutning efter et VAR-tjek, og det førte til, at Willian blev vist ud.

Det samme gjaldt Aleksandar Mitrovic, der omringede kampens dommer og skubbede til ham, og desuden blev Marco Silva, Fulhams manager, også vist det røde kort.

Fulham førte 1-0, indtil Willian havde hånd på bolden, men United endte med at vinde opgøret med 3-1.

LÆS OGSÅ: De vil gøre Mourinho til den bedst betalte manager

LÆS OGSÅ: Solskjær sættes i forbindelse med nyt job
 

Annonce