Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Målslugeren Dembélé må ikke skifte foreløbig

03.07.2017 Kl. 10:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

32 mål i 48 kampe var status for Moussa Dembélé i sin første sæson for Celtic, og helt naturligt er den tidligere Fulham-spiller blevet et emne for flere klubber i Premier League, heriblandt Everton og Chelsea. Tidligere har West Ham også fået afvist et bud på angriberen.

I skrivende stund er Everton favoritter til at købe Celtic-stjernen, men de kan blive nødt til at vente helt indtil slutningen af sommerens transfervindue. Det slår Brendan Rodgers fast i et interview.

– Moussa er meget tilfreds og glad. Han er ikke en spiller, vi ønsker at sælge, men vi ved, hvordan fodbold fungerer, og vi må se, hvad der sker, fortalte Rodgers ifølge London Evening Standard.

– Men der vil uden tvivl ikke ske noget før efter Champions League-kvalifikationskampene, slår den tidligere Liverpool-manager altså fast. De sidste kvalifikationskampe til Champions League spilles først mod slutningen af august.

 

 

 

Annonce