Bekræftet: Liverpool med særlig hyldest til Diogo Jota
LFCTV sender et særligt hyldestshow til den afdøde Liverpool-spiller Diogo Jota mandag aften.
Det bekræfter lokalmediet Liverpool Echo.
Fodboldverdenen er fortsat i dyb sorg efter den tragiske død af 28-årige Diogo Jota og hans 26-årige bror André.
De omkom i en voldsom bilulykke i det nordlige Spanien natten til torsdag i sidste uge.
Her var Jota og broderen på vej til færgen, men de kørte af vejen, da bilens ene dæk punkterede. Herefter brød bilen i brand og brødrenes liv stod ikke til at redde.
Liverpool udskød straks opstarten til preseason, mens Arne Slot samt flere spillere lørdag deltog i den følelsesladede begravelse i Jotas hjemby Gondomar i Portugal, hvor brødrene blev stedt til hvile.
Nu er LFCTV, Liverpools egen TV-kanal, klar til at sende et mindeshow mandag aften. De skriver følgende:
– Diogo Jota 1996-2025. Liverpool FC er knuste over Diogo Jotas tragiske død. Den 28-årige døde efter en trafikulykke i Spanien sammen med sin bror, Andre.
– Liverpool FC anmoder om, at Diogo og Andres familie, venner, holdkammerater og klubpersonales privatliv respekteres, mens de forsøger at bearbejde et ufatteligt tab, skriver klubben således.
Samtidigt er det kommet frem, at Bayern München har en aftale på plads med en Liverpool-stjerne.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















