Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Liverpool indgår nyt trøjesponsorat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2018 Kl. 08:25
Liverpool forlænger deres trøjesponsorat med banken Standard Chartered frem til sæsonen 2022/23.

Det kører for Liverpool FC.

Klubben står i deres første Champions League-finale siden 2007, og torsdag kunne The Reds annoncerer, at de forlænger deres sponsorat med banken Standard Chartered.

Der er tale om en fireårig kontraktforlængelse, så Standard Chartered forbliver trøjesponsor frem til og med sæsonen 2022/23. 

Billy Hogan, der er driftschef og ledende forretningsansvarlig for Liverpool, udtaler følgende om den nye aftale:

– Som klub er vi meget stolte af, at Standard Chartered har forlænget deres forhold til os med fire år.  Vi hænger tæt sammen, og det betyder mere end bare et sponsorat, for det har hele tiden handlet om at samarbejde med klubben, vores fællesskaber og fans verden rundt.

Det er uvist, hvor meget det nye sponsorat indbringer Liverpool årligt, men den forrige aftale med Standard Chartered, som netop er blevet fornyet, indbragte klubben £30 millioner hvert år. 

Det er fristende at tro, at det nye sponsorat er mere værd for The Reds, så PLBOLD.dk opdaterer historien, hvis der siver information om det sponsorats værdi.  

Annonce