Bekræftet: Liverpool i Balotelli-forhandlinger
Den officielle Milan-kanal, Milan Channel, har bekræftet, at man er i forhandlinger med Liverpool omkring Mario Balotelli.
I går berettede det italienske medie Sport Mediaset, som ejes af Silvio Berlusconi, at Liverpool havde afgivet et bud på €22 millioner for den italienske angriber.
Andriano Galliani, der vice-præsident i Milan, afviste disse spekulationer kort efter, men nu bekræfter Milan Channel, at de to klubber nu er i forhandlinger omkring en permanent transfer af Mario Balotelli.
Brendan Rodgers er fortsat på jagt efter endnu en angriber, da det ikke lykkedes at hente Loic Remy, der ikke bestod lægetjekket. Det kan meget vel blive Mario Balotelli, som i flere omgange er blevet rygtet til Anfield.
Den tidligere Manchester City-spiller har nettet 30 gange i de seneste to sæsoner for Milan.