Bekræftet: Liverpool-duo misser Audi Cup
Liverpool skal i morgen møde Bayern München i Audi Cup, men det bliver uden Divock Origi og Joe Gomez.
På klubbens hjemmeside bekræfter Jürgen Klopp, at Liverpool-duoen har pådraget sig mindre skader og kommer derfor ikke i aktion.
– Han misser de næste par kampe. Det er intet alvorligt, men et lille problem med knæet, som han fik mod Hertha Berlin. Vi vil ikke tage chancer med ham, siger Klopp om Joe Gomez og tilføjer om Divock Origi.
– Divock er ikke tilgængelig i de to Audi Cup-kampe. Han har pådraget sig en lille muskelskade. Vi er meget forsigtige med ham. Han vil blive vurderet de næste par dage, lyder det fra Klopp.
Kampen mellem Liverpool og Bayern München spilles i morgen aften klokken 20.30, hvor vinderen skal møde vinderen af kampen mellem Atletico Madrid og Napoli. De to tabende hold skal møde hinanden.