Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: La Liga klager over Haaland-handel

Af Emil Plovgaard
13.06.2022 Kl. 18:50
Det fortæller La Liga-præsident, Javier Tebas.
La Ligas præsident, Javier Tebas, har mandag fortalt, at La Liga har klaget over Manchester City til UEFA vedrørende Erling Haaland-handlen.
 
Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge flere medier.
 
City vandt ræset om at hente Haaland, som kom til fra Borussia Dortmudn, via en frikøbsklausul på 51 millioner pund, men løn og agenthonorar kan gøre handlen langt dyrere.
 
Ved en pressekonference i Valladolid bekendtgjorde Tebas, at La Liga allerede har klaget til UEFA.
 
Det sagde han i forbindelse med en helt anden transfersaga – nemlig dén om Kylian Mbappé.
 
– Jeg stiller mig ikke ved Real Madrids side i denne sag. Jeg kæmper for europæisk fodbold, siger Tebas.
 
– Denne uge klager vi over PSG. I sidste uge klagede vi over Manchester City, lyder det.
 
Tebas er af den overbevisning, at både PSG og Manchester City bryder med UEFA's økonomiske retningslinjer, som er med til at skabe konkurrenceforvridning på transfermarkedet.

Annonce