Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Haaland er tilbage for City

22.01.2024 Kl. 19:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erling Haaland er tilbage på træningsbanen hos Manchester City.

Det bekræfter den engelske mesterklub på sin hjemmeside.

Manchester City er lige nu på træningslejr i Abu Dhabi. Her har The Citizens været på træningsanlægget, og Erling Haaland var en del af træning. 

På sin hjemmeside skriver Manchester City, at både Haaland og John Stones var en del af træningen efter at have døjet med skader. 

Haaland har været ude siden begyndelsen af december. Nordmanden har døjet med ømhed under sin ene fod, og der har været snak om et begyndende træthedsbrud. 

Derfor har Manchester City også passet rigtig godt på stjerneangriberen. Han er blevet skånet, og klubben har taget sig god tid. 

Hvorvidt han eventuelt kan være i spil til den kommende FA Cup-kamp mod Tottenham på fredag er uvist. Det samme er gældende for John Stones, som også har været ude i flere uger med en skade.  

Læs flere nyheder om Manchester City her.

Foto: Manchester City
Annonce