Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Finsk forretningsmand har budt på Manchester United

Af Jeppe Augustsen
23.03.2023 Kl. 14:14
En finsk forretningsmand ønsker at købe Manchester United - sammen med klubbens fans.

En finsk forretningsmand har meldt sig ind i jagten på et køb af Manchester United.

Thomas Zilliacus har meldt ud offentligt, at han har afgivet et bud på De Røde Djævle, hvor han ønsker at købe klubben sammen med fansene.

Gennem XXI Century Capital – et investeringsfirma, som ejes af hans holdingselskab – har han afgivet et bud på at købe Manchester United, hvor han vil give fansene mulighed for at købe halvdelen af klubbens aktier.

– Alle sportsklubber bør tilhøre fansene. Den nuværende udvikling, hvor sheiker og oligarker overtager klubber og kontrollerer dem som deres personlige legeplads, er ikke sundt, udtaler Thomas Zilliacus i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Chokskifte under opsejling: Thomas Frank er favorit til PL-job

– Den nuværende markedsværdi af klubben er lige under 3,9 milliarder dollars. Det betyder, at hvis alle Manchester United-fans i verden over vil være med til at købe klubben, vil prisen være på mindre end seks dollars (cirka 40 kroner). Mit bud er bygget på ligestilling med fansene.

– Min gruppe vil finansiere halvdelen af beløbet, som er nødvendig til at overtage klubben, og vil spørge fans – gennem en ny virksomhed til dette specielle formål – at byde på den anden halvleg. 

– Alle fans, der bliver en del af det, vil have en app, som alle verden over kan bruge og komme med sin stemme omkring de fodboldrelaterede beslutninger. Ingen beslutningen vil blive taget, som ikke støttes op af størstedelen af fansene, lyder det fra Thomas Zilliacus.

Thomas Zilliacus ejer også den succesfulde finske ishockeyklub, Jokerit.

LÆS OGSÅ: Værsgo, Hjulmand: Her er Danmarks stærkeste opstilling lige nu

Glazer-familien har efter sigende modtaget flere bud på klubben, hvor Sir Jim Ratcliffe og Sheik Jassim også har bekræftet deres bud på De Røde Djævle.

Annonce