Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Engelsk stortalent får ikke lov til at skifte i januar

11.01.2018 Kl. 10:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et af de største talenter i England netop nu er Fulhams 17-årige Ryan Sessegnon, som er blevet sammenlignet med en ung Gareth Bale, som også både kunne spille venstre back og venstre fløj.

Sessegnon, der har scoret syv mål i denne sæson, har været genstand for interesse fra flere topklubber i Premier League, heriblandt Manchester United og Tottenham – men han kommer ikke til at forlade Championship-klubben i denne måned.

– Da det har været genstand for mange spekulationer, vil jeg gerne annoncere, at Ryan Sessegnon bliver i Fulham, og han skifter ikke i januars transfervindue. Ryan er en meget vigtig del af Fulham-familien, og vi er taknemmelige for, at han vil være hos os, mens vi prøver at rykke op i denne sæson, siger klubbens vice-bestyrelsesformand, Tony Khan, ifølge the Telegraph.

Han kan ifølge den engelske avis meget vel gå hen og blive den dyreste teenager i engelsk fodbold. Anthony Martials pris på £36 millioner i 2015 kan blive slået til sommer.

Den 28. juni underskrev Sessegnon en kontraktforlængelse med Fulham, så han har kontrakt med London-klubben frem til 2020.

Annonce