Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Endnu en keeper færdig - tredjekeeper skal redde Newcastle

30.03.2016 Kl. 15:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastles normale førstevalg i mål, Tim Krul, sidder i forvejen ude med en slem knæskade, der holder ham ude resten af sæsonen, og nu har uheldet igen været ude i Newcastle, der kæmper hårdt for at undgå nedrykning.

Tirsdag aften blev Rob Elliot alvorligt knæskadet, da han spillede for Irland mod Slovakiet.

Newcastle har nu bekræftet, at keeperen er ude i 'adskillige måneder', da hans korsbånd er revet over.

Derfor er Rafa Benitez nødt til at spille med sin tredjekeeper, Karl Darlow. Darlow skiftede før sæsonen fra Nottingham Forest og har spillet en smule i denne sæson, men bestemt ikke har været alt for overbevisende. Af den grund skriver flere lokalmedier, at Newcastle-manageren vil undersøge, om klubben kan få dispensation og skrive en lejeaftale med en keeper, men det er usikkert, om det engelske fodboldforbund vil tillade det.

Newcastle ligger i øjeblikket under stregen med tre point til redning. Dette hul kan dog lukkes med den kamp, klubben har i hånden. Der resterer otte runder for The Toons.

Annonce