Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Callum Wilson forlænger med Bournemouth

Af Steffan Axelsen
12.07.2019 Kl. 19:47
Den eftertragtede Callum Wilson har nedtonet rygterne om et exit fra Bournemouth ved at forlænge med klubben.

Callum Wilson har siden vinter været på flere storklubbers læber på grund af sin målfarlighed for Bournemouth.

Klubber som Chelsea, Arsenal og Everton har haft snøren ude efter angriberen, men nu kan der komme ro over exit-rygterne.

Bournemouth bekræfter nemlig fredag aften, at klubben har forlænget kontrakten med 27-årige Callum Wilson, så den nu løber til 2023.

– Det er officielt. Callum Wilson har skrevet under på en ny kontrakt, som løber frem til sommeren 2023, skriver klubben på sin Twitter-profil.

Callum Wilson har haft en fremragende sæson, hvor han har bidraget med 14 mål og ni assists, hvilket var stærkt medvirkende til at sikre Bournemouth en fornem 14. plads i den nu afsluttede Premier League-sæson.

– Vi har forbedret alle faser af spillet, siden jeg kom til klubben, men der er stadig lang vej endnu, fortæller Callum Wilson til Bournemouths hjemmeside.

– Mens Bournemouth måske er kendt som en mindre klub, så har vi sammen rigtigt store ambitioner. Alle går i samme retning for at opnå vores mål.

– Jeg vil fortsætte med også selv at forbedre mig i denne klub og opnå endnu højere mål. Jeg glæder mig virkelig over at være en del af fremtiden i Bournemouth.

Annonce