Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Bayern-stjerne forlader klubben til sommer

Af Emil Plovgaard
26.01.2022 Kl. 12:23
Han forlænger ikke sin kontrakt, meddeler klubbens administrerende direktør, Oliver Kahn.

FC Bayern Münchens administrerende direktør, Oliver Kahn, har på et pressemøde onsdag eftermiddag bekræftet, at Niklas Süle ikke forlænger sin kontrakt med klubben.

– Forhandlingerne med Niklas (Süle, red.) trak ud i lang tid. Vi tilbød ham en kontrakt. Han accepterede det ikke. Han vil forlade klubben, lyder det fra Kahn.

– Vi blev nødt til at vise noget økonomisk ansvarlighed i forhold til, hvor langt vi kunne nå. Det er ret normalt i denne branche, at man ikke altid når til enighed, tilføjer han.

– Jeg tror, at Herbert Hainer (klubbens bestyrelsesformand, red.) ville lade en lille dør stå åben. Nu ved vi, hvordan situationen er. Alt er sket i løbet af de seneste dage. På et tidspunkt traf spilleren sin beslutning, siger Kahn.

Süle er blandt andet rygtet til Premier League, hvor Chelsea har nævnt som en mulighed.

Forsvarsspilleren skiftede til FC Bayern München fra Hoffenheim i 2017.

Annonce