Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Baneløbere og møntkastere har fået livstidskarantæne

Af Jeppe Augustsen
22.03.2018 Kl. 10:36
West Ham har bekræftet, at flere fans har fået livstidskarantæne fra klubbens hjemme- og udekampe.

Den 10. marts tabte West Ham hele 0-3 hjemme mod Burnley, og det skabte stor utilfredshed blandt fansene.

Under anden halvleg valgte frustrerede West Ham-fans at invadere banen i vrede og frustration over holdet. 

Nu bekræfter London-klubben, at man nu har identificeret de personer, som invaderede banen, og de er blevet tildelt en livstidskarantæne.

– West Ham kan bekræfte, at klubben har taget aktion mod de personer, som brød stadionreglerne. Fem personer har fået karantæne fra alle West Hams hjemme- og udekampe resten af livet, oplyser West Ham på klubbens hjemmeside.

– Flere har også fået samme straf for at kaste mønter og andre objekter mod Directors' Box.

 

Annonce