Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Bekræftet: Arsenal køber japansk stortalent
Arsenal har netop skrevet på sin hjemmeside, at klubben har sikret sig Takumo Asano fra Sanfrecce Hiroshima. Den japanske angriber mangler dog fortsat at gennemføre lægetjekket og regulatoriske processer.
– Takuma er en talentfuld ung angriber, som i høj grad er en spiller til fremtiden. Han har haft en imponerende start på sin karriere i Japan, og vi ser frem til at han udvikler sig over de kommende år, fortæller Arsene Wenger til klubbens hjemmeside.
Asano fik sin debut for det japanske landshold i august 2015, og han har i alt fem kampe for landsholdet. Han forventes at deltage i sommerens OL-turnering, der løber af stablen i august.
Angriberen blev kåret til Årets Unge Spiller i J-League i 2015.
Annonce