Bekræftet: Arsenal henter andet januarindkøb foran Barca, City og Bayern
Tidligere på måneden skrev den engelske avis London Evening Standard, at Arsenal jagtede Kelechi Nwakali og Samuel Chukwueze – to nigerianske U/17-talenter, der var med på det nigerianske U/17-landshold, der vandt U/17-VM i Chile i november.
Arsenal stod foran hård konkurrence for at sikre sig duoen, da Manchester City, FC Barcelona og Bayern München ligeledes havde overvåget specielt den 17-årige offensive midtbanespiller Kelechi, der lige nu spiller på Diamond Football Academy.
Men hans ældre bror Allwell har nu antydet, at Arsenal har vundet kampen om sin bror, og Arsene Wengers gode statistik med udvikling af unge spillere har været en stor del af beslutningen.
– Arsenal er kendt for at have et godt ungdomsprogram til yngre spillere. De udvikler unge stjerner og forbedrer deres karriere – statistikken er der for alle at se, og vi indrømmer, at vi har taget det rigtige og gode valg, udtalte storebror Allwell ifølge London Evening Standard.
Endnu én af Kelechis brødre, Chidiebere, er lige nu udlejet fra Manchester City hos det spanske andendivisionsklub Girona.