
I sidste sæson blev fire engelske storklubber i Premier League udpeget til at teste ståpladser på stadions; Det var Chelsea, Manchester City, Manchester United og Tottenham.
Det har vist sig at være en succes.
Derfor har den britiske regering i dag besluttet, at alle Premier League-klubber kan indføre ‘safe standing’ i næste sæon, der betyder, at der er dele på stadions, hvor tilskuere kan stå op. Det bekræfter den britiske sportsminister, Nigel Huddleston.
- Ud fra det vi har erfaret og lært gennem dette pilotprogram, så kommer 'safe standing' til at give en elektrisk atmosfære på vores fodboldstadions. Fans har længe bedt om denne introduktion, og vi har arbejdet tæt med fangrupperinger, som inkluderer de familier, som blev berørt af Hillsborough-tragedien, siger Nigel Huddleston
Efter Hillsborough-tragedien tilbage i 1989 blev det besluttet, at alle tilskuerpladser skulle have sæder og dermed skulle sidde ned under kampene.
Brentford og Wolverhampton har allerede meddelt, at de vil indføre 'safe standing' næste sæson.