Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: 5,2 milliarder i alt - Barcelona sælger igen ud

Af Jeppe Augustsen
01.08.2022 Kl. 13:17
Barcelona har igen solgt ud og tjene flere hundrede millioner af kroner.

I slutningen af juni kunne Barcelona annoncere et salg af deres tv-rettigheder, hvor det amerikanske firma, Sixth Street, erhvervede 10 procent for €207,5 millioner de næste 25 år.

Kort efter erhvervede Sixth Street yderligere 15 procent for €400 millioner, der svarer til små 3 milliarder kroner.

Disse beløb har været afgørende for, at klubben har haft mulighed for at være aktive på transfermarkedet, hvor de har hentet Robert Lewandowski, Jules Koundé, Andreas Christensen, Franck Kessie og Raphinha.

Nu sælger den spanske klub igen ud.

Barcelona har i dag bekræftet, at klubben har solgt 24,5 procent af Barca Studios til Socios for en sum af €100 millioner – svarende til 745 millioner kroner. 

Det betyder, at Barcelona har solgt ud for €707,5 millioner, der svarer til 5,2 milliarder kroner.

Det stopper måske ikke her. 

Klubben har også mulighed for at sælge 24,9 procent af Barca Studios samt 49,9 procent af Barça Licensing & Merchandising, som også kaldes BLM.

Barcelona er angiveligt ikke færdige på transfermarkedet, hvor de bliver kædet sammen med tre Premier League-spillere; Cesar Azpilicueta, Marcos Alonso og Bernardo Silva.

Annonce