Bekræfter: Forbund med ny Salah-udmelding
Mohamed Salah er sjældent skadet, men det er han på nuværende tidspunkt.
Liverpool-stjernen måtte torsdag aften udgå i Africa Cup of Nations-opgøret mod Ghana.
Efterfølgende er det blevet bekræftet, at egypteren har pådraget sig en mindre forstrækning, der har betydet, at han som minimum ikke kommer i aktion i deres næste kamp mod Kap Verde.
Han vil også gå glip af ottendedelsfinalen, hvis Egypten går videre fra gruppespillet.
Efter Liverpools 4-0-sejr over Bournemouth udtalte Jürgen Klopp, at Mohamed Salah stod til at vende tilbage til England, hvor han ville modtage behandling – og det er nu blevet bekræftet.
Det egyptiske fodboldforbund har meldt ud, at Mohamed Salah skal tilbage til Liverpool, men han kan muligvis tage til AFCON senere hen.
– Salah vil være til stede til opgøret mod Kap Verde og rejser til England efter kampen, oplyser forbundet.
– Efter yderligere tests og kommunikation mellem landsholdets lægestab og Liverpool, er det blevet bekræftet, at Mohamed Salah vender tilbage til England.
– Vi håber at have ham klar til semifinalen, hvis holdet kvalificerer sig, lyder det i en pressemeddelse.
Læs de seneste nyheder om Liverpool her.