Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræfter: Fem Liverpool-stjerner misser næste kamp

Af Alexander Walther Petersen
23.09.2025 Kl. 07:47

Liverpool skal forsøge at sikre sin syvende sejr på stribe, når Southampton gæster Anfield tirsdag aften i Carabao Cuppen.

Opgøret vil dog være præget af flere markante rotationer, da manager Arne Slot har i sinde at give sine stamspillere hviletid.

Merseyside-klubben deltager i mange turneringer, og derfor er der behov for at undgå overbelastning.

Fem store spillere vil derfor være fraværende fra truppen.

En af dem er Ryan Gravenberch, der har været en kæmpe profil for det rødklædte mandskab.

Den hollandske midtbanespiller, som i weekendens Merseyside-derby skrev historie, har haft sit endegyldige gennembrud under Arne Slot og skal nu have en velfortjent pause, før de store kampe igen venter i den tætte kalender.

Liverpool mangler flere stjerner

Nu sætter Arne Slot ord på, hvem der ellers kommer til at sidde over i dag.

– Det gode er, at jeg har mulighed for at rotere i løbet af ugen, og dem, der spillede tre gange i 90 minutter, er Virgil van Dijk, Ibou (Ibrahima Konate), Mo (Mohamed Salah), Ryan Gravenberch og Dom (Dominik Szoboszlai).

– Jeg kan fortælle jer nu, at I ikke kommer til at se dem på tirsdag, lyder det således fra Liverpool-bossen ifølge DaveOCKOP.

Den tidligere Liverpool-spiller, Trent Alexander-Arnold, har fået en skrækstart i det spanske. Læs mere.

Fik du læst: Her er alle vinderne fra Ballon d’Or-uddelingen 2025.

Seneste nyt

Annonce
Annonce