Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Begovic stolt af Real Madrid-rygte

13.03.2014 Kl. 18:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke-keeperen Asmir Begovic er stolt af rygterne, der kæder ham sammen med et sommerskifte til den spanske kongeklub, Real Madrid, men bosnieren fastslår, at der ikke er officiel kontakt.

Asmir Begovic har de sidste par år været en af ligaens bedste keepere, og den bosniske landsholdsmålmand har nu angiveligt tiltrukket sig interesse fra mægtige Real Madrid, der til sommer sandsynligvis skal erstatte klubkoryfæet, Iker Casillas.

Real-manager Carlo Ancelotti skulle være stor fan af Begovic, som han to gange forsøgte at købe i sin Chelsea-tid, og selvom Stoke-profilen er smigret over interessen, lader han sig endnu ikke rive med.

– Jeg er stolt af at læse sådanne ting, men det er bare rygter. Der er intet officielt og ingen kontakt med nogen fra Madrid, fastslog Begovic til The Sentinel.

– Det er en ekstraordinær følelse at være sat i forbindelse med en klub som den, der er en af de største i verden, fortsætter han, inden han erklærer troskab overfor sin nuværende arbejdsgiver, Stoke.

– Jeg er meget glad i Stoke, og jeg har en glimrende plads her. Jeg tænker kun på klubben, afslutter han.

26-årige Begovic kom til Stoke i 2010, og har siden da været en massiv profil hos Premier League-mandskabet.

Annonce