Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Begovic griller Liverpool: Træner de aldrig defensiven?

Af Kalle Thue Gregersen
24.10.2017 Kl. 08:32
Asmir Begovic er, ligesom mange andre, ikke begejstret for, hvad han så fra Liverpools defensiv, som mildest talt blev løbet over af Tottenham i weekenden, der vandt med 4-1 på Wembley.

Kritikken hagler i disse dage ned over Liverpool, og det er særligt defensiven, der står for skud. Merseyside-klubben har lukket 16 mål ind i ni kampe i Premier League, og til sammenligning har Bournemouth, der ligger placeret på 19. pladsen, lukket 13 mål ind. 

Bournemouth-keeperen, Asmir Begovic, er heller ikke imponeret over Liverpools defensiv, som blev udstillet mod Tottenham. Den tidligere Chelsea-keeper kommer næsten i tvivl om, hvorvidt Jürgen Klopp træner sit hold defensivt. 

– Jeg tror ikke, de bliver trænet i at spille defensivt. Det ligner det i hvert fald ikke. De ser ikke organiseret ud nede bagved, sagde Begovic i Sky Sports-showet, The Debate

–  De ligner ikke, at de har lyst til at forsvare. Jeg kiggede på nogle af spillere, og deres første tanke er at vise hvor gode de er på bolden. Deres første tanke er ikke, hvordan de skal forsvare. Som et hold er de ikke, hvor de skal være, og det virker til, at det er lidt rodet. 

Særligt Dejan Lovren fik skylden for katastrofekampen mod Spurs, men Begovic mener ikke, at skylden kan placeres hos en enkelt spiller. 

– Jeg tror ikke, at det er en ting. Det er holdet som enhed, og jeg tror ikke, at de fungerer godt sammen. 

– Jeg ved ikke, om det er mangel på kontinuitet på de centrale forsvarsspillere eller på backsene. Det hjælper heller ikke, at de skifter målmand ind imellem. 

– Jeg tror derfor ikke, at det er en spiller eller en ting, der er skyld i problemerne. Alt i deres defensive område er galt. 

 

Annonce