Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Begge stjerne måtte udgå i finalen: Klopp giver opdatering på skader til Salah og Van Dijk

Af Kasper Leif Pedersen
15.05.2022 Kl. 08:59
Begge profiler kan blive afgørende i slutspurten for Merseyside-klubben.

Lørdag aften vandt Liverpool endnu et trofæ, da man på Wembley vandt FA Cuppen mod Chelsea.

Dermed har The Reds stadig mulighed for at gøre rent bord med fire trofæer. Dog var der ikke kun gode nyheder for de nykårede FA Cup-mestre, da både Mohamed Salah og Virgil Van Dijk måtte udgå med skader. 

Dette blev Jürgen Klopp spurgt om efter opgøret til pressemøde, hvor han gav et optimistisk svar for begge profiler:

– Jeg talte selvfølgelig med dem( Salah og Van Dijk,red.) begge to efter kampen, og de er begge okay. Alt vi ved lige er, at det ikke er alvorligt, siger Klopp. 

Liverpools næste opgør er på tirsdag i Premier League mod Southampton, hvor man stadig skal forsøge at lægge pres på Manchester City – dog tror Jürgen Klopp, at det opgør er for tæt på, hvis man skal se Salah og Van Dijk i aktion:

– Næste kamp er på tirsdag, og det er selvfølgelig rimelig tæt på. Jeg tænker, at de begge vil være fine, og vi har træning i morgen tidlig, så hvis de siger til mig "jeg har det helt fint", vil jeg blive overrasket, men jeg vil tag den derfra, og vi vil se, slutter tyskeren. 

Annonce