Beckham: Vi har alle forståelse for Zidanes afbud
David Beckhams britiske – og irske hold vandt med 3-1 over Luis Figos Resten af verden i det stjernespækkede velgørenhedsopgør her til eftermiddag. Det var dog uden franske Zidane, der var for berørt af terroren i hjemlandet. Efter kampen fortalte Beckham, at alle legenderne føler med Zidane og alle andre franskmænd i denne svære tid.
– Jeg forstår godt, hvorfor Zizou tog en beslutning om ikke at spille. Han sagde det med stor respekt til mig, men jeg forstod det fuldt ud, siger Beckham til Goal og uddyber
– Han er en god ven og en meget følsom mand. Det har ramt ham hårdt det her. Alle her; managers, spillere og alle andre, der er involveret, kondolerer. Vores hjerter går ud til alle i Frankrig og i Paris, lyder det fra Beckham.
75.381 tilskuere var lørdag eftermiddag mødt frem for at se kampen, der var en velgørenhedskamp for UNICEF arrangeret af Manchester United David Beckham.
