Beardsley: Coutinho kan nå Dalglish's niveau
Philippe Coutinho kan blive den nye Kenny Dalglish, siger det tidligere Liverpool-es, Peter Beardsley.
Brasilianeren leverede en imponerende indsats i åbningskampen mod Stoke, og i dag skal han følge op på præstationen mod Aston Villa. Hos Beardsley er der dog ingen tvivl. Beardsley roser ham til skyerne og siger, at han vil få større og større indflydelse.
– Han er bedre, end jeg nogensinde var. Han er mil bedre end mig, siger Beardsley, der scorede 59 mål i 175 kampe på Anfield.
– Han er fremragende. Hvis han bliver her i lang tid, har han en chance for at blive ligeså stor som Kenny Dalglish. Jeg ser på hans evner, og han kunne være den nye Kenny. Han er en meget speciel spiller.
Brendan Rodgers roser ligeledes kreatøren.
– Han er en vidunderlig spiller og en glæde at se. Han har en stor karriere foran sig. Man kan se med andre udenlandske spillere, at det tager noget tid at vænne sig til tingene – men han er faldet til med det samme. Han kan spille de store kampe, fordi han har temperamentet og kvaliteten til det.