BBC: Sexvideo var skyld i Pearson-fyring
Tirsdag blev hele England chokeret, da Leicester City valgte Nigel Pearson, som var manden bag klubbens fantastiske slutspurt, som sikrede dem overlevelse i Premier League.
Fyringen kom som et lyn fra en klar himmel, og årsagen til fyringen er uvis. Klubben har selv meldt ud, at det skyldes uoverensstemmelser mellem ledelsen og Pearson, og BBC bakker op om den historie, men de kommer med en mere konkret årsag.
Årsagen er, ifølge mediet, at James Pearson, som er Nigel’s søn, involvering i en sexvideo har været hovedårsagen til faderens fyring.
James Pearson og to andre fik Leicester-ledelsen tålmodighedsbarometer til at koge over, da en racistisk sexvideo blev lækket. James arbejdede selv i klubben som frivillig, og videoen kunne ikke tilgives.
Ejerne af klubben kommer fra Thailand, og de mener, at hvis man fortsatte med Nigel Pearson som manager, vil det skade klubbens ry i Østen. Ejerne så derfor ingen anden udvej end at smide den engelske manager på porten.
Om dette er grunden til fyringen er ikke sikkert, men klubbens årsag var, at forholdet mellem ledelsen og Pearson ikke var holdbart. En ting er sikkert, og det er, at fyringen ikke kommer på baggrund af dårlige resultater.