BBC: Manchester United er enige med Real Sociedad
José Mourinho har informeret Adnan Januzaj om, at han kunne finde sig en ny klub, da han ikke er en del af portugiserens planer i Manchester United. Det lader belgieren til at have til sig.
Ifølge BBC er Manchester United blevet enige med Real Sociedad omkring en pris for Adnan Januzaj. Ifølge det engelske medie lyder prisen på £9,8 millioner.
Januzaj, som brød igennem på Manchester Uniteds førstehold under David Moyes har haft det svært i de seneste sæsoner. I 2015/16-sæsonen var belgieren udlejet til Dortmund uden succes, og i den forgangne sæson var historien den samme, da han var udlejet til Sunderland.
Den belgiske midtbanespiller har i øjeblikket kontrakt med Manchester United frem til næste sommer.
Opdatering 15.02: Januzaj har gennemført lægetjekket ifølge den belgiske journalist, Kristof Terreur. Han rapporterer endvidere om, at Manchester United har førsteret til at købe ham tilbage.