BBC: Ingen problemer i United - der arbejdes hårdt på transfers
– Jeg tror ikke, at jeg får to nye spillere. Det er muligt, at jeg får én ny signing. Den spiller havde jeg på en liste med fem navne, som jeg afleverede til min klub for et par måneder siden. Vi må se, om det er muligt.
Sådan lød det fra Jose Mourinho, da han blev spurgt ind til mulige indkøb, efter 1-4-nederlaget til Liverpool.
Det fik medierne til at spekulere, om der var problemer mellem Jose Mourinho og ledelsen i Manchester United, hvor Daily Mail rapporterede, de portugiseren skulle være uenig med Ed Woodward over klubbens transferpolitik, og forholdet mellem de to skulle have nået et lavpunkt.
Men ifølge BBC-journalisten, Simon Stone, skulle der ikke være nogle problemer mellem Jose Mourinho og Ed Woodward.
Sommerens VM har gjort det mere kompliceret for klubberne at hente nye spillere, da transfervinduet lukker tidligere end normalt (den 9. august), og Manchester United var en af de klubber, der stemte imod at lukke transfervinduet før sæsonstart.
Understand no major issue @ManUtd between Ed Woodward and Jose Mourinho. Still working hard re transfers. Acceptance 9 August deadline in WC year has made it harder. United one of the clubs who voted against.
— Simon Stone (@sistoney67) 30. juli 2018