Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC-ekspert: Abraham betaler tilbage på Lampards tillid

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.09.2019 Kl. 18:47
BBC-eksperten Dion Dublin storroser Chelseas unge angriber Tammy Abraham, efter angriberen scorede hattrick ude mod Wolves i Chelseas 5-2 sejr.

Tammy Abraham har fået en stærk start som førstevalg i Chelsea, efter han har været udlejet flere gange til mindre klubber i England.

Tammy Abraham scorede hattrick I dagens opgør mod Wolves, og han har dermed scoret syv mål i de første fem Premier League-kampe.

Frank Lampard har valgt at give Abraham stor tillid, hvilket den tidligere Manchester United-angriber Dion Dublin mener, at Tammy Abraham betaler tilbage på nu – Abraham startede med ikke at score i de to første Premier League-kampe.

– Jeg har været heldig med at interviewe Tammy Abraham, og han er så selvsikker, sagde Dublin til BBC Sport.

– Han ved, at han kan score mål, men han ønsker bare, at nogen tager chancen med ham. Nu får han chancen, og drengen tager den. Han har været fantastisk.

Tammy Abraham kan starte inde igen på tirsdag, når Chelsea møder Valencia i Champions League.

 

Annonce