BBC: Carroll er ude i fire-seks uger
Andy Carroll har igennem meget af sin professionelle karriere være plaget af skader. Nu er den så gal igen. I torsdagens kamp mod Astra i Europa League pådrog Andy Carroll sig en knæskade. Først meldte flere medier, at han var ude i to, måske tre uger, men det ser ud til at være værre end det.
BBC Sport skriver, at Andy Carroll er ude i op til seks uger. Dermed kan den lange angriber være ude af billedet helt indtil begyndelsen af oktober måned. Et stort tab for West Ham-chefen Bilic, der bare håber på det bedste nu.
– Forhåbentlig bliver det kun de fire uger. Det er ikke noget alvorligt, men det er meget trist for både ham og os. Det er et stort problem for os at undvære ham, fordi vi tror på ham, siger kroaten Slaven Bilic til BBC Sport.
West Ham er med Carrolls skade ilde stedt i offensiven. Diafra Sakho er ramt af en rygskade, Manuel Lanzini er ude fire-fem uger, Sofiane Feghouli har pådraget sig en forstrækning i baglåret, mens nyindkøbet André Ayew forventes at være ude frem til årsskiftet.