Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC bekræfter: Manchester United kommer med rekordbud på Sancho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.09.2020 Kl. 15:25
Liam Bradford fra BBC bekræfter, at Manchester United er tilbage med et nyt bud på Jadon Sancho næste uge.

Med otte dage tilbage af transfervinduet er det ved at være knald eller fald for Manchester Uniteds forsøg på at signe Jadon Sancho. Til gengæld ser det også ud til, at sagaen snart får sin konklusion, men om det bliver en lykkelig eller ulykkelig afslutning for The Red Devils, ved vi snart.

Allerede fredag nævnte en række engelske medier, at Manchester United i den kommende uge kommer med et bud, som samlet set løber op i £90 millioner. Nu bekræfter Liam Bradford fra BBC også, at det er tilfældet.

Vilkårene for en kontrakt samt agentsalæret skulle allerede være forhandlet på plads. Dermed er det "eneste,"  der mangler, at klubberne bliver enige om en transfersum. 

£90 millioner vil gøre Sancho til Manchester Uniteds dyreste signing til dato, men om det er nok til, at Dortmund vil sælge, er sværere at vurdere. Tyskerne har hele tiden insisteret på en salgspris på £108 millioner.

 

Annonce