Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BBC bekræfter: Liverpool-veteran forlader klubben til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.02.2020 Kl. 13:33
Adam Lallana forhandler ikke om en forlængelse med Liverpool.

Liverpool har ingen planer om at forlænge Adam Lallanas kontrakt, selvom den 31-årige midtbanespiller har kontraktudløb til sommer.

Dermed kommer englænderen til at forlade klubben til sommer efter seks sæsoner siden skiftet fra Southampton i 2014. Det skriver BBC onsdag.

Da Lallana står uden kontrakt, kan han skifte på en fri transfer, og Sky Sports skrev tidligere i dag, at Leicester har kontaktet playmakeren med henblik på at signe ham til sommer.

Det var i sin tid Brendan Rodgers, der hentede Lallana til Anfield, hvor midtbanespilleren i skrivende stund har spillet 126 kampe for Liverpool og scoret 18 gange.

 

Annonce