Bayern-stjerne klar til Thomas Frank: 2026-aftale på plads
Thomas Frank og Tottenham kan i næste sæson få permanent tilgang af en stjerne, som er tilknyttet Bayern München.
I sommerens løb hentede klubben fra det nordlige London i Bayern München den rutinerede João Palhinha.
Der var i første omgang tale om en lejeaftale, men spilleren selv ønsker at fortsætte sin tilværelse i klubben.
Han er faldet godt tilpas under Thomas Frank indtil nu, og klubben har en købsoption, som han håber, at Tottenham vil aktivere.
Palhinha skiftede til Bayern München fra Fulham i sommeren 2024, hvor den tyske storklub måtte slippe 405 millioner kroner.
Opholdet forløb dog ikke som håbet, selvom det blev til 25 optrædener, og han forlod så klubben tidligere på sommeren.
Ifølge transferjournalisten Ben Jacobs, har Tottenham en option, der gør, at klubben kan købe Palhinha fri af sin kontrakt med Bayern München for 231 millioner kroner.
– Jeg synes, tilgangen af João Palhinha har været fremragende for Tottenham. Den oprindelige aftale inkluderede en købsoption, og både Tottenham og spilleren ønskede at tilføje denne del til aftalen.
– Hvis Spurs vælger at gøre brug af denne option, vil spilleren med glæde være med til det, for han ønskede, at skiftet var permanent fra starten, siger Jacobs til Give Me Sport.
Palhinha har ikke nogen rolle under Vincent Kompany på Allianz Arena, og Bayern München lader til at have glemt alt om ham.
Derfor giver det mening, at han nu kun fokuserer på at etablere en tilværelse i Tottenham, hvor han allerede nyder stor succes.
Andetsteds er det Christian Eriksen, der stjæler overskrifterne. Læs mere her.


















