Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern München vil snuppe Can for næsen af Juventus

Af Pelle Rigtrup
20.01.2018 Kl. 10:36
Bayern München har meldt sig ind i kampen om Liverpools Emre Can.

Emre Cans kontrakt med Liverpool udløber til sommer, og Juventus har længe lignet midtbanespillerens kommende arbejdsgiver.

Klubbens direktør bekræftede for nyligt, at man forhandler med Can om en aftale, men at intet endnu er på plads. 

Den Gamle Dame kan dog se frem til konkurrence fra Bayern München, der, ifølge Daily Mail, har meldt sig ind i kampen om den tyske landsholdsspiller. 

Tyskerne har netop sikret sig Leon Goretzka i Schalke 04, men de er angiveligt ikke færdige med at opruste sig på den centrale midtbane, hvor de har udset sig Can. 

Også Manchester City har vist interesse for Can, mens Liverpool ikke har opgivet at forlænge kontrakten, og der er dermed lagt op til en nervepirrende kamp om tyskerens underskrift. 

Emre Can kom til Liverpool i 2014 fra tyske Bayer Leverkusen. 

Annonce