Bayern München vil hente Liverpool-stjerne
Den tyske storklub Bayern München kigger efter forstærkninger til offensiven og har øjnene rettet mod Liverpool.
Det ser nemlig ikke ud til, at den tyske mesterklub får fingrene i Florian Wirtz, som i stedet ser ud til at skifte til netop Merseyside-klubben.
I stedet bliver der kigget efter alternativer til venstrekanten, hvor klubben samtidig kan vinke farvel til enten Leroy Sané eller Serge Gnabry.
En af de spillere, som Bayern München ifølge den tyske journalist Christian Falk og Sky Sports kigger nærmere på, er Liverpools hollandske landsholdsspiller Cody Gakpo.
Han har spillet en god sæson for Liverpool, hvor han dog har kæmpet med Luis Diaz om spilletiden, og Cody Gakpo har ikke for alvor bidt sig fast som en nøglespiller.
Hos Bayern München vil han formentlig være tiltænkt en stor rolle, men han er samtidig ikke den eneste spiller, som klubben har i kikkerten.
Også navne som Kaoru Mitoma og Rafael Leão er spillere, som Bundesliga-klubben er interesserede i.
Forlydningerne går samtidig på, at Cody Gakpo er en spiller, som Liverpool er åben for at skulle sælge denne sommer. Det vil dog formentlig kræve et ganske pænt millionbeløb.
Du kan læse mange flere transferrygter lige her – og husk at transfervinduet åbner lige om lidt.
















