Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern jagter Chelsea-brasilianer

03.01.2014 Kl. 14:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bayern München skulle atter være indtrådt i kampen om Chelseas David Luiz, som senest er blevet sat i forbindelse med Barcelona.

I går meddelte en række engelske medier, at Barcelona skulle have genoptaget jagten på 26-årige David Luiz, men nu forlyder det, at også Bayern München fortsat er interesserede i den brasilianske forsvarsspiller med det karakteristiske hår.

Således lader Daily Mail sig fortælle, at de tyske Champions League-mestre vil forsøge at vriste sydamerikanske David Luiz fri af Chelsea i dette transfervindue.

Selvsamme medie hævder dog også, at José Mourinho fortsat ser David Luiz som en vigtig bestanddel af holdet, og derfor først vil begynde at overveje at sælge ham, hvis der tikker et bud ind i omegnen af 35 millioner pund.

John Terry og Gary Cahill ligner Mourinho-favoritter, og de engelske forsvarskollegaer har primært udfyldt pladserne i det centrale forsvar i denne sæson, hvorfor der ikke har været efterladt megen spilletid til David Luiz. Ni Premier League-optrædener er det blevet til for den brasilianske landsholdsspiller.

 

Annonce