Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Batshuayi joker: Bolt må ikke tage min plads

27.03.2018 Kl. 12:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Michy Batshuayi er kommet flyvende fra start i Dortmund, som han blev udlejet til i vintertransfervinduet. Den Chelsea-ejede angriber har nettet seks gange i syv kampe i Bundesligaen. 

I øjeblikket er 'Batman' af sted med Belgiens landshold, som tirsdag aften møder Saudi Arabien, og i mens har Dortmund haft et prominent navn til prøvetræning. 

Den pensionerede supersprinter, Usain Bolt, prøver at etablere sig som professionel fodboldspiller, og Batshuayi håber ikke, at Bolt stjæler hans plads, mens han er fraværende. 

– Jeg har set videoerne af Bolt til træning. Han lavede tunneller og scorede et godt mål. Han er en vinder. Han presser sig selv ud over grænser hver dag, sagde Batshuayi til belgiske medier ifølge London Evening Standard

– Han vil slå alle rekorder. Han prøver at etablere sig i en ny sportsgren. Det er sejt, og jeg er glad på hans vegne, men jeg håber ikke, at han kommer og tager min plads. 

Batshuayi skal dog ikke frygte for sin plads, da Dortmund-træneren, Peter Stöger, har været ude og sige, at det ikke bliver til nogen kontrakt for Bolt i denne omgang. 

Annonce