Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Batshuayi holder Chelsea-fans humør oppe

08.06.2019 Kl. 16:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mens Chelsea-fans sørger over tabet af en af truppens belgiske spillere – Eden Hazard, sørger en anden belgisk spiller for at holde fansene muntre.

Michy Batshuayi er tilbage i Chelsea efter et fint lejeophold hos Crystal Palace, og han har ikke glemt at tage sit velkendte gode humør med.

For med Eden Hazards bekræftede skifte til Real Madrid vil Chelsea få brug for en fuldblods-erstatning for den vævre dribler.

Det kan imidlertid vise sig at være vanskeligt, idet Chelsea efter al sandsynlighed kan se frem til en transferkarantæne.

Christian Pulisic er dog allerede købt, og han kommer til at blive genforenet med Michy Batshuayi fra deres fælles tid i Dortmund, hvor Batshuayi også har været udlejet til.

En Chelsea-fan brugte derfor deres fælles fortid til at bede Batshayi om at skaffe en ny spiller til London-klubben via Twitter.

Det fik Michy Batshuayi til at svare:

– Jeg har allerede skaffet Pulisic, men jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Batshuayis tilbagekomst til Chelsea er blevet vel modtaget blandt flere af klubbens fans, der mener, at den belgiske angriber fortjener en ny chance.

 

Annonce