Batshuayi: En drøm at sikre Chelsea mesterskabet
Den belgiske landsholdsspiller Michy Batshuayi har haft store problemer i denne sæson oven på sommerens skifte fra Marseille.
Det stoppede ham dog ikke fra at blive den helt store helt i fredagens kamp mod West Bromwich, hvor belgierens mål i det 81. minut sikrede The Blues mesterskabet.
Det glæder naturligvis angriberen.
– Det er en drøm, fortæller Batshuayi til Chelseas officielle hjemmeside.
– Vi har alle haft en fantastisk sæson, vi har arbejdet meget hårdt og alle er utroligt glade. Vigtigst af alt er vi mestre. Det var den første chance for at nå vores mål og vi er alle glade for, at vi opnåede det.
– Jeg er utrolig glad for at have hjulpet holdet i et vigtigt moment. Selvfølgelig har det været en meget svær sæson for mig personligt, men jeg vidste, at det ikke ville blive nemt, for det her er en stor klub med store spillere. Jeg har arbejdet meget hårdt og har nu budt ind med noget, hvilket er en drøm, slutter han.
Chelsea skal mandag aften hyldes, når de spiller sæsonens andensidste hjemmebanekamp. Her får The Blues besøg af Watford.